”Hos Arla Foods driver vi en stor forretning. Så når vi skal investere i nye kølere, handler det om temmelig mange penge. Det er vigtigt, at vi træffer de rigtige beslutninger, og det er Vibocold gode til at hjælpe os med.”
Sådan lyder det fra Jan Steffensen, som er Field Sales Supporter hos Arla Foods – en af Vibocolds største kunder inden for Detail og Food Service.
”Vi har en række ønsker, til de kølere vi køber. Vi lægger vægt på, at de skal være lette at håndtere i butikkerne, have lavt strømforbrug, være nemme at rengøre, velegnede til dekoration og så videre. Ud fra de specifikationer vi kommer med, præsenterer Vibocold os altid for flere valgmuligheder. Det sker med skarpt blik for det overordnede, men også på de små detaljer, ”siger Jan Steffensen, som også er meget tilfreds med den proces, der følger efter købsbeslutningen.
”Aftalerne bliver holdt, både prismæssigt og leveringsmæssigt. Vi får løbende information, om hvorvidt tingene kører som de skal, hvornår produkterne kommer på lager og så videre. Alt glider uden vi skal bruge ret meget krudt på det fra vores side. Det betyder ekstremt meget, at man ved tingene fungerer, når man laver en aftale,” fortæller han.
Samarbejdet mellem Arla Foods og Vibocold stopper ikke med køb og levering. Vibocold håndterer al logistik med Arla Foods mange kølere i hele Danmark. Det gælder alt fra lageropbevaring, transport frem og tilbage mellem butikker og andre opstillingssteder, klargøring, dekorering og eventuelle reparationer.
”Den daglige drift og samarbejdet med vores kontaktpersoner hos Vibocold kører virkelig godt. Det er utrolig sjældent, jeg skal melde noget tilbage til dem, som ikke fungerer. Er der et problem bliver det løst, og går noget galt, er Vibocold-folkene rigtig gode til at informere os på forhånd i stedet for på bagkant. Det er helt, som det skal være,” siger Jan Steffensen og peger samtidig på fleksibiliteten som en af Vibocolds styrker.
”En gang imellem opstår en akut situation, hvor vi med kort varsel har brug for, at der står en køler et bestemt sted klokken 10, og det skal den bare. Den slags ting bliver også løst. Det koster måske lidt ekstra, men det er ikke det, det handler om. Det handler om at få tingene løst, og det gør Vibocold,” slutter han.
Menu