Efter en tid med forandring er vi i Vibocold klar til at tage næste skridt. Med nyt ejerskab, en stærk ledelse og fornyet energi ser vi fremad med stolthed over det, vi har bygget, og med beslutsomhed for at fortsætte udviklingen.
Vi er glade for den store opbakning, vi har mødt fra både kunder, leverandører og medarbejdere. Den har betydet alt i processen. I dag står vi igen stærkt med ro, retning og tro på fremtiden.
"Vi har arbejdet målrettet for at skabe stabilitet og sikre, at Vibocold fortsætter som en solid og troværdig samarbejdspartner. Det er lykkedes, og nu kan vi igen fokusere på det, vi er bedst til, nemlig at levere løsninger, der skaber værdi i vores kunders hverdag," siger Lars Jørgensen, direktør i Vibocold.