Luk
Din kurv
Tom kurv
Gå til indhold
Min Købmand | 10.10.2022

Kragelund

Gå til nyhedsoversigten her Kragelund.

Der er penge at spare nu for de pressede købmænd

De voldsomt stigende energipriser har gjort det endnu mere attraktivt at tænke i energioptimering, der får måleren til at løbe langsommere og reducerer omkostningerne til strøm.

Det mærker vi her hos Vibocold, hvor vi bl.a. leverer temperaturregulerende løsninger til køle-, fryse- og varmeregulerende produkter til de førende dagligvarekæder i hele Danmark. Mange af dem er beliggende i de hårdt ramte landdistrikter.

Lige nu handler det for mange lokale købmænd om overlevelse og om, hvordan de får råd til at betale den næste elregning. De nuværende energipriser er nemlig tæt på det tredobbelte af, hvad de var på samme tid sidste år.

Situationen er også uvant og noget presset i Kragelund, hvor Thomas Nielsen siden 2019 har drevet Min Købmand.

- Vi har heldigvis en veldrevet men ældre butik, der kræver vedligehold, og der var senere i år budgetteret med en omfattende modernisering og investering i nye kølere og frysere. Denne investering har vi fremrykket grundet energipriserne, og investeringen udmønter sig i energibesparelser her og nu, fortæller Thomas Nielsen.

Kunderne er desperate

De fleste selvejende købmænd er presset i en grad, der truer deres fortsatte drift pga. de eksplosivt stigende energipriser. For nogle butikker er der tale om merudgifter for mange tusinde kroner hver måned.

Thomas Nielsen kan dokumentere, at butikkens elregning fra juni til august er steget fra 50.000 kr. til tæt på det dobbelte. 

Som totalleverandør af køle-, fryse- og klimaanlæg til dagligvarebutikker mærker vi også tydeligt, at kundernes fokus har flyttet sig. Det ser vi, når kunder som f.eks. Thomas Nielsen er kontakt med vores salgs- eller serviceafdeling.

- Mange er desperate. Det er krisetider, og det er ganske uvant for de fleste. For hvad gør vi? Hos Vibocold oplever vi to scenarier udspille sig i øjeblikket: kunder investerer i opgradering af deres udstyr, eller de afventer situationen, simpelthen fordi midlerne ikke er til at gøre andet, fortæller Uffe Nitschke, der er key account manager hos os.

 

Kunderne er desperate.

Besparelse på 40 %

Selvom Min Købmand i Kragelund allerede havde låg på køle- og frostgondolerne, kunne yderligere tiltag bidrage til energibesparelser i butikken. I løbet af de sidste måneder har Thomas Nielsen udskiftet omkring 80% af butikkens gamle køle- og frysemøbler, som var tilkoblet ældre eksterne anlæg, med nye og mere moderne plug-in møbler fra Vibocold.

- Udover at de er pænere og ikke går i stykker hele tiden, så sparer vi penge på vores månedlige elregning ved denne udskiftning, beretter Thomas Nielsen og fortsætter: 

- Vi slukker naturligvis også al belysningen både inde og ude om natten, indenfor har vi flere stedet opsat sensorer, så lyset ikke står og brænder, og vi taler meget om adfærd – både vores egen og kundernes. Bl.a. opfodrer vi vores kunder til at vente med at åbne lågerne til kølemontren, indtil de har besluttet, hvad de skal have.
Thomas Nielsen har i processen med opgradering til nye køle- og frysemøbler været i tæt dialog med vores dygtige key account manager Uffe Nitschke.

- Vi fandt hurtigt frem til, at der var penge at spare ved at skifte de eksisternede køle- og frostgondoler ud med optimerede omstilbare displaybokse. Det eksisterende inventar var tilsluttet et eksternt anlæg, hvorimod de nye bokse er plug-in med indbygget kompressor. Volumen er den samme, og strømforbruget viste sig at være langt mindre, helt op til 40 procent. Derudover giver løsningen øget fleksibilitet, da hvert møbel drives selvstændigt og dermed kan udnyttes og flyttes efter behov. Det er jo en kæmpe fordel i disse tider, fortæller Uffe Nitschke.

Besparelse på 40 %.

Butikken er blevet mere indbydende

Når Thomas Nielsen og hans ansatte taler med kunderne i butikken, hører de, at kunderne er begejstrede for opdateringerne. Han lægger ikke skjul på kundernes betydning men er bekymret for det, der med al sandsynlighed venter. 

- Vores kunder er meget loyale og bakker op om os lokale. De ved godt, at de er vores levebrød. Uden kunderne har vi ikke et eksistensgrundlag. Men i Kragelund har 95% af indbyggerne gasfyr, så vi er godt klar over, at lige om lidt rammer realiteterne og manges købekraft vil blive påvirket. Det er en skræmmende tanker, siger Thomas Nielsen og afslutter:

- Det vil skade lokalsamfundet og den sammenhængskraft, vi i årevis har arbejdet målrettet for, hvis vi er nødt til at lukke, men jeg er optimistisk og tror på, at investeringerne i butikken er den eneste vej frem for os. 

Bliv kontaktet

Interesseret i energioptimering i din butik?

Hvis du vil vide mere om hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os via formularen, eller smid os en mail på

salg@vibocold.dk

eller ring på +45 8750 3447

Luk
Log ind

Hvis du ikke allerede er kunde hos os, kan du oprette dig som kunde, ved at trykke på dette link