LED-belysning i forbindelse med køleprodukter har dobbelt energibesparende effekt, eftersom den minimale varmeafgivelse fra LED også betyder, at køleren skal arbejde mindre for at holde temperaturen, end det er tilfældet ved brug af andre lyskilder.
Ved placering af LED-lys i siderne eller under hylder er det muligt at sikre en mere klar og ensartet belysning af varerne og eliminere eventuelle mørke områder i kølemøblet.
Farvet lys understreger naturligt udseende
Vibocold har naturligvis et stort udvalg af LED-løsninger, herunder også flere farvevarianter, som sørger for den bedst mulige vareeksponering ved at understrege produkternes naturlige udseende. Det kan man for eksempel gøre ved at benytte rødt lys til kød, gult til ost og hvidt til øvrige mejeriprodukter.
LED-skinner kan leveres i mange forskellige længder og med en lysmængde, der er tilpasset ønsker og behov.
Vi tager meget gerne en snak om, hvordan du kan bruge LED-belysning i nye eller eksisterende kølemøbler til at styrke din produktpræsentation.
Menu