Kompakt kølebord med bagkant



Med BCC2 får du et kompakt og effektivt kølebord, der er ideelt til brug i både større og mindre køkkener. Det leveres som standard med en høj bagkant, men kan også fås uden bagkant, hvis det ønskes.
Kølebordet har ventileret køl og elektronisk styring.
Køleborde er nærmest umulige at komme udenom i det professionelle køkken. De letter nemlig arbejdsgangen og sørger for, at du får masser af bordplads, men ikke går ned på køleplads.
BCC2 er et mindre kølebord, som for eksempel kan passe ind i en krog i køkkenet eller i den mindre forretning. I vores sortiment finder du dog også større udgaver. Har du brug for mere plads, kan du således tage et kig på BCC3 eller BCC4.
Fælles for modellerne er, at de har ventileret køl, som sikrer en stabil temperatur i hele køleområdet. De har elektronisk styring samt elektronisk afrimning.
BCC2 er fremstillet af rustfrit stål både indvendigt og udvendigt. Det gør det nemt og ligetil at gøre bordet rent. Samtidig er det designmæssigt skabt med fokus på netop den nemme rengøring, så du kan opretholde et højt hygiejneniveau.
Kølebordet har selvlukkende døre og kommer med fire flytbare hylder – to i hvert skab. Du har altså rig mulighed for at tilpasse inventaret til din forretning, så du hurtigt kan få fat i det, du har brug for.