Modningsskab til udstilling

Et professionelt modningsskab som dette giver dig mulighed for at dry age kød og udstille det i løbet af processen. Dermed kan du for eksempel friste flere kunder til at handle i supermarkedets slagterafdeling, eller du kan friste restaurantgæsterne til at prøve din helt særlige bøf.
DRY AGE 900 HYLO er et smallere modningsskab med to hylder og to kroge. Har du brug for mere plads i dit modningsskab? Så kan du overveje DRY AGE 1500.
Hvis du gerne vil friste dine kunder med det kød, der er i gang med at blive tørmodnet, er det essentielt, at det tager sig godt ud.
Dette tørmodningsskab kommer med "kød" lys, som gør, at kødet i skabet bliver mere præsentabelt. Du behøver altså ikke at gemme skabet væk, men kan derimod bruge det som en del af indretningen i din butik eller restaurant. Med sit enkle, moderne design passer skabet ind overalt.
Der er indbygget lås i skabet, så det ikke kan åbnes af forbipasserende.
Hvis du skal lykkes med dit tørmodnede kød, er det vigtigt, at betingelserne i skabet er ideelle til formålet. Det betyder, at der skal være styr på både temperatur og luftfugtighed.
DRY AGE 900 HYLO har indbygget fugtighedskontrol, som sørger for, at luftfugtigheden i skabet aldrig bliver højere end 75 %.