Impulskøler med glas-skydelåg og indvendigt LED lys


ODESSA VOIC 125 impulskøleren kombinerer moderne design med optimal præsentation af dine varer. Køleren tilbyder et ekstra stort displayareal på hele 2,0 kvadratmeter med effektivt indvendigt LED-lys i begge sider, som sikrer maksimal synlighed og fremhævelse af produkterne. Det praktiske glas-skydelåg giver kunderne nem og hurtig adgang, mens glassiderne og plexiglas-gavlene sikrer fuldt overblik fra alle vinkler.
Med store lås-bare hjul er ODESSA VOIC 125 særdeles mobil og fleksibel. Hjulene gør det nemt at placere køleren optimalt, og let at bruge som impuls- og kampagnekøler. Køleren kan nemt skråtstilles til 3, 8 eller 11 grader, hvilket giver mulighed for optimal præsentation af forskellige typer varer.
ODESSA VOIC 125 har et lavt energiforbrug takket være den avancerede køleteknologi med effektiv hot-gas afrimning. Designet er gennemtænkt og gør køleren yderst let at rengøre, hvilket sparer tid i en travl hverdag.
Kontakt os endelig, hvis du søger impulskølere med eller uden skydelåg, eller ønsker yderligere information om ODESSA VOIC 125.