Fleksibel fryser til laboratorieopbevaring



Denne laboratoriefryser er udviklet til at håndtere større mængder prøver, biologisk materiale og kryobokse. Temperaturen kan indstilles fra -40 °C til -86 °C, hvilket gør den ideel til langtidsopbevaring af bl.a. vacciner og DNA. Med sin rummelige indretning er fryseren velegnet til både forskningsinstitutioner, hospitaler og biobanker.
Med et avanceret overvågningssystem i tre trin er du altid sikret fuld kontrol over dine opbevarede prøver. Systemet omfatter integrerede alarmnotifikationer, som aktiveres ved temperaturudsving, fejl med døre og elnettet, så du straks bliver advaret ved kritiske situationer. Overvågningen kan udvides med funktioner som CO₂-nødkøling og online-overvågning, hvilket giver ekstra tryghed og fleksibilitet. I tilfælde af strømsvigt overtager det indbyggede 12V batteri automatisk strømforsyningen til elektronikken, så alle alarmer og overvågningsfunktioner fortsat fungerer. På den måde er dine prøver altid beskyttet – også hvis uforudsete hændelser skulle opstå.
Har du spørgsmål til denne laboratoriefryser, eller ønsker du rådgivning om den bedste løsning til dit laboratorie? Kontakt vores specialister allerede i dag – vi hjælper dig gerne med at finde den optimale fryser til netop dine behov. Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller udfylde vores kontaktformular, så vender vi hurtigt tilbage med svar.