Omstilbar impulskøler/-fryser


Med en impulsboks kan du effektivt øge dit impuls- og mersalg. Denne boks kan både fungere som fryser og køler, så du kan indstille den ud fra det konkrete sortiment og faktorer som sæson og højtider.
Boksen har ventileret køl/frys og automatisk afrimning.
SVABA 150 3 GNP 9005 giver dig oceaner af muligheder. Den kan nemlig bruges til alverdens produkter, der for eksempel er i sæson, på tilbud eller tæt på sidste salgsdato.
Eftersom boksen kan indstilles til både køl og frys, kan du nemt tilpasse den det konkrete sortiment. Op til jul kan den for eksempel bruges som køler til flæskesteg og and, imens den op til nytår kan bruges som fryser til isterninger i poser. På den måde kan du imødekomme dine kunders behov og dermed øge dit salg.
Foruden at du med denne impulskøler/-fryser kan sætte fokus på sæsonbestemte varer, kan du naturligvis også bruge den til at øge impulssalget af specifikke produkter. Det kan for eksempel være specialiteter, du har fået et mindre sortiment hjem af, eller færdigretter fra slagterafdelingen.
Uanset hvad du fremviser i boksen, kan du være sikker på, at det får opmærksomhed fra kunderne, som sandsynligvis bliver fristet til at handle. Indbygget LED-lys bidrager yderligere til, at varerne bliver bemærket.
SVABA 150 3 GNP 9005 er en mellemstor impulskøler/-fryser. I vores udvalg finder du dog både en større og en mindre udgave i lignende design.