Med reoler, montrer og diske til varm mad kan du fremvise dit produktsortiment på overskuelig vis. Det bliver nemt for dine kunder og gæster at se, hvad du har at byde på, og dermed kan de træffe det rette valg.
Driver du café, kan en betjeningsdisk med varme bruges til frokostretter. På den måde kan gæsterne på overskuelig vis se, hvad de kan vælge imellem, og samtidig effektiviserer det betjeningen. Det kan især være en fordel, hvis I har en stor volumen, og der er drøn på hen over frokosten.
I kiosker og supermarkeder eller på tankstationer kan varmediske bruges til to go-varer. Igen er det en overskuelig måde at fremvise udvalget på, og er dine kunder på farten, er det en fordel for dem, at madvarerne ligger klar. Denne convenience kan være med til at øge dit salg, fordi det er nemt og hurtigt for kunderne at købe noget med fra varmedisken – og samtidig ser det lækkert ud.
Da varmediskene kan bruges til at skabe et øget salg, kaldes de også ”impulsvarmere”. De lokker gæster eller kunder til at købe dine færdige retter, så du kan booste din omsætning – nemt og hurtigt.