Hvordan kan det samme flaskekøleskab fremstå med to forskellige energimærker?
Når forretningsdrivende skal investere i køleinventar, er det oplagt at skæve til energimærket, der kan påvirke det fremtidige energiforbrug og ikke mindst elregningen. Dog viser energimærket ikke hele sandheden, da der kan være store forskelle mellem forbruget i en testsituation og ude i den virkelig verden. Det ved vi hos Vibocold, og derfor opfordrer vi myndighederne til at føre bedre kontrol med ordningen.
EU stiller en række krav og standarder til virksomheders produkter og serviceydelser. Kravene medvirker til at beskytte miljøet for derved at opbygge tillid mellem virksomheder og kunder.
Det gælder bl.a. for energimærkninger, der klassificerer produkter fra A til F afhængigt af deres energiforbrug. Formålet med mærkningsordningen er at synliggøre de mest energieffektive produkter på markedet, så kunderne kan tage forbrug og omkostninger med i overvejelserne, når de skal købe nyt.
Der er dog et enkelt, men særdeles betydningsfuldt problem med ordningen:
‒ Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for at føre kontrol med energimærkningen, men de holder sig tilbage. Derfor har myndighederne ikke nok kontrol med mærkningsordningen, og ansvaret ligger i stedet hos de enkelte aktører og producenterne, forklarer vores indkøbschef John Karlsen.
Der er kludder i energimærkningens ABC
Når ansvaret for energimærkningen ligger hos producenterne selv, opstår der muligheder for fortolkning af testkravene. Det kan føre til, at der bliver sat misvisende energimærkater på kølemøblerne.
‒ Der er nogle ret lempelige regler, og der bliver ikke ført kontrol med, hvordan målingerne bliver udført. Lovgivningen definerer, hvad man skal, og hvad man må. Men udfordringen ligger i, hvordan producenterne forholder sig til det, og hvad de oplyser, siger John Karlsen.
Der er nemlig forskellige standarder afhængigt af typen af møbel og brugen af det, og hvis et kølemøbel bliver vurderet på baggrund af en forkert formel, kan det nemt havne i en forkert energiklasse.
‒ Jeg kan undre mig over, at to ellers nærmest identiske produkter har helt forskellige energimærker. Det lugter lidt af, at nogen bøjer reglerne for målingen, når et køleskab i energiklasse B faktisk bruger mere strøm end et i energiklasse C, fortæller John Karlsen og tilføjer:
‒ F.eks. ser det ud til, at nogen gør energimærket lidt grønnere ved at bruge formlen for supermarkedskølere (EN 23953, red.) til sine flaskekølere (EN 22044, red.) eller ved at teste forbruget uden døråbninger, som det ellers er påkrævet.
Mere kontrol, mindre junglelov
Den manglende kontrol med energimærkningen rammer især kunderne, som ordningen ellers er sat i verden for at hjælpe. Det er nemlig så godt som umuligt for dem at gennemskue, hvad der faktisk ligger bag et bestemt energimærke.
‒ Virksomhederne har en kommerciel interesse i at opnå et godt energimærke, men når test af kølemøblerne bliver udført så forskelligt, bliver deres reelle energiforbrug sløret for kunderne. Derfor er det vigtigt, at de ser på energiforbruget i stedet for energimærket, siger John Karlsen og uddyber:
‒ Det er frustrerende, at man i marts 2021 lavede nye og skærpede energiregler uden at sikre et kontrolorgan til at håndhæve dem. Det lægger en stor byrde på producenterne, og uden kontrol er det jungleloven, der styrer markedet.
Som John Karlsen ser det, er der kun én løsning på problemet med de tvetydige energimærkninger:
‒ Sikkerhedsstyrelsen er nødt til at komme mere på banen og kontrollere, at der bliver testet korrekt og efter ens standarder. Det er den eneste måde at komme problemet til livs på.
#Energimærket #ErIkkeEtKvalitetsmærke
Det burde være helt enkelt!
Jo højere bogstavkarakter - jo lavere energiforbrug. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke altid ud.
Vi anbefaler dig derfor altid at kigge energimærket godt efter i sømmene, inden du investerer i nye kølemøbler.
Du bør f.eks. have fokus på:
- Det årlige energiforbrug
- Energiklassen
- Temperaturområdet
Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad køleren skal bruges til?
Fordi vi bruger temperatur- og klimaklasser som referencepunkt, når vi tester vores kølere. Vi tester som regel vores produkter i klimaklasse 3. Klimaklassen fortæller dig noget om, hvor høj en temperatur køleskabet er bygget til at fungere optimalt ved.
Klimaklasse 3 svarer til en omgivelsestemperatur på 25 °C og en luftfugtighed på 60 %.
Temperaturklassen for kølere tester vi typisk ved M1, hvor temperaturintervallet går fra -1 til +5 ° C
MEN vigtigst af alt er, at du ved, hvad din køler skal bruges til!
F.eks. er anbefalingen, at kød, pålæg og mejeriprodukter maksimalt opbevares ved +5 °C. Så hvis man køber en køler, der er testet efter at måtte gå op til en temperatur på +10 °C, risikerer man, at maden bliver dårlig. Derfor det er vigtigt, at man køber en køler, der er testet netop i den rigtige temperatur- og klimaklasse.
#godenergi
Fakta
Det kan være komplekst at gennemskue energimærket.
Du kan eksempelvis opleve at støde på to forskellige energilabels på det samme køleskab afhængigt af hvilken EN-standard samt testmetode, der bruges.
Har du brug for ærlig rådgivning, inden du investerer i nyt køleinventar?
Så kontakt os via formularen her på siden, eller ring til os på