Gå til indhold
Min Købmand

Tandslet, Sydals

Tandslet, Sydals.
Nye kølemøbler

Sikrer den lokale købmands overlevelse i Tandslet

I en tid hvor konjunkturer og energipriser svinger kraftigere, end vi har set i mange år, skal der spares, hvor man kan. Det gælder ikke mindst for dagligvarebutikkerne i de mindre byer.

I Tandslet overtog lokale Allan Grünfeld sidste år byens Min Købmand. Han holder liv i butikken, bl.a. fordi han har investeret i nye kølemøbler fra os, der nedbringer energiforbruget.

I mindre byer bidrager den lokale købmandsforretning i høj grad til at holde liv i nærmiljøet og fællesskabet. De usikre energipriser udgør dog en stor trussel for de små butikker, og hvis de skal overleve i disse tider, kan energibesparende opgraderinger betyde overlevelse. 

Og en opgradering af de gamle kølemøbler var da også en del af svaret for Min Købmand på Sydals. Siden overtagelsen har ejer Allan Grünfeld været flittig med modernisering af butikken.

- Vi har lavet radikalt om i butikken. Den er blevet udvidet ved at inddrage en del af lageret, og så har vi etableret en ny vinafdeling og sørget for bedre indretning af butikken, fortæller Allan Grünfeld og tilføjer:

- Vigtigst af alt har vi fået nye kølere i butikken. De bidrager til at holde energiforbruget nede.

Sikrer den lokale købmands overlevelse i Tandslet.

En investering man ikke har råd til at gå udenom

Der kan være mange penge at hente ved at udskifte de største strømslugere i en købmandsforretning til et mere energivenligt alternativ. Dette var også tilfældet for butikken i Tandslet, som vi har forsynet med nye kølemøbler:

- Vi har leveret 4 lukkede kølereoler som erstatning for butikkens åbne kølere, der var godt 17 år gamle. En lukket køler bruger op til 42 procent mindre strøm end en åben køler, så med opgraderingen til kølere med låger skal der ikke sælges ret meget, før investeringen har tjent sig selv hjem, siger Morten Kjertan Ligaard, der er Key Account Manager hos os. Han uddyber:

- I Tandslet har de nye kølere også en langt bedre energimærkning, der skaber et hurtigt overskud. Men nye kølemøbler er også en langsigtet investering. Spørgsmålet er ikke, om du som forretningsdrivende har råd til at betale for udskiftningen nu og her – spørgsmålet er: Har du råd til at lade være?

Tilbagebetalingstiden på nye kølere afhænger af elprisen, men med udgangspunkt i en elpris på 4 kr. pr. kWh kan de nye kølere være tjent hjem indenfor 24 måneder.

Allan Grünfeld har i januar fået lavet en kontrolmåling af de nye kølereolers forbrug, og resultaterne taler deres eget tydelige sprog. De nye kølereoler til frugt og grønt, som modsat de gamle reoler er med låger, giver en årlig besparelse på omkring 43 procent, imens den nye kølereol til pålæg forbruger op til 16-17 procent mindre strøm om året.

En investering man ikke har råd til at gå udenom.

Lokale købmænd holder liv i de små byer

Det er vigtigt, at forretninger som Allans i Tandslet kan overleve. En lokal købmand tilfører liv i mindre byer og fungerer som en medborger, der gør hverdagen lettere for beboerne. Det fortæller Allan Grünfeld.

Det var også en af årsagerne bag hans beslutning om at slå til, da chancen for at overtage den lokale købmandsbutik bød sig. Samtidigt havde han med sine mere end 20 års erfaring med detail og butiksdrift de helt rigtige forudsætninger for at overtage butikken.

Men det er dog ikke kun forretningssansen, der driver den motiverede købmand:

- Det er en livsstil at drive butikken. Det betyder alverden at have overtaget forretningen, og jeg holder meget af komme tæt på kunderne i hverdagen, forklarer Allan Grünfeld.

Kunderne i byen har da også særligt glæde af butikken både i hverdagen og økonomisk:

- Flere beregninger viser, at man kan afskrive op til 20 procent af ejendomsværdien, når butikkerne i lokalområdet lukker. Derfor kan man beskytte sin egen ejendomsværdi ved at støtte op om den lokale butik, siger Allan Grünfeld og understreger betydningen af butikkerne:

- Det vigtigste er dog, at en lokal købmand udgør livsnerven i de små samfund. Hvis butikken lukker, går landsbyens sjæl tabt.

Lokale købmænd holder liv i de små byer.

Fakta

Til Min Købmand i Tandslet har vi leveret 2 stk. INDIANA-kølereoler på 2,5 meter, som bruges til færdigvarer og mejeriprodukter.

Derudover har vi sørget for 2 stk. INDIANA-kølereoler på 1,875 meter, som er bygget sammen, så de tilsammen udgør en flot frugt- og grøntreol.

Købmand Allan har valgt alle kølereolerne med sort både udvendigt og indvendigt. Når det sættes i kombination med rammeløse døre samt LED-lys i både top og siderne, præsenteres alle varerne på bedst mulige måde. Kølereolerne overholder selvfølgelig 3M1-fødevarenormen.

Skal vi også hjælpe dig?

Vi kan hjælpe dig igennem et helt købsforløb, og er gerne med dig, fra de første tanker melder sig.

Vi giver råd og vejledning og alle vores konsulenter er klædt godt på til at vejlede dig - uanset og det drejer sig om en hel butik, en lille kiosk, hotel, restaurant eller iskiosken.

Du kan nemt kontakte os via formularen her på siden. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe direkte på +45 8750 3447 eller sende os en mail på salg@vibocold.dk

Luk
Log ind

Hvis du ikke allerede er kunde hos os, kan du oprette dig som kunde, ved at trykke på dette link